tirsdag den 5. februar 2008

Så fik jeg set videoen om RSS-feeds med den amerikanske Jørgen Clevin. Hvor er det herligt at få den slags tekniske finesser demonstreret på gammeldags vis! Jeg har også været inde og tjekke min Google Reader, og der var masser af nyt, som jeg ikke havde fået læst. Jeg må jo se at følge med, så jeg kan gøre mig fortjent til en MP3-afspiller. Nu skal jeg ind og kigge på kollegernes blogs, måske er der noget at kommentere på...

søndag den 30. december 2007

Så I Clement for nylig? Er han ikke bare for meget?

Har af og til spekuleret på, hvad jeg egentlig kan bruge bloggen til. Jeg synes det er lidt søgt at skulle diskutere mere eller mindre private interesser skriftligt over nettet. Men så så jeg Clements nytårsudsendelse for nylig. - og blev ret så provokeret af hans sexistiske stil. Her troede jeg, vi så på en ustyrlig sjov, men dog seriøs kritisk journalist, og så var han bare så dum at høre på. Hans interview med Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard var OK, men bagefter havde han hevet 4 kendte, intelligente, sjove, rappe kvinder ind til en diskussion. Det var Susanne Bier, Linda Mortensen (rektor for KU), Johanne Schmidt-Nielsen og en venstre-politiker, osm jeg ikke kan huske navnet på. De 4 fik overhovedet ikke lov til at sige noget som helst selvstændigt eller fornuftigt. De skulle bare svare på hvornår de ville sige, de var forelskede i bl.a. Villy Søvndal og Søren Krarup. Bare for at Clement selv kunne få lov til at brænde sine åndssvage vitser af. Hvad F..... er det for et misbrug af gode kræfter? Hvornår begynder yngre velfungerende kvinder at boycotte sådan nogle sexistiske mediefolk som Clement?

mandag den 17. december 2007

På den igen

Nu er 23 ting så startet for alvor, og jeg springer på igen. Vil straks skrive min adresse til Henrik og håber så på at kunne se mine kollegers blogs. Det kunne jo være spændende at diskutere forskellige ideer til nyudvikling eller sådan noget via bloggen - eller er der noget jeg har misforstået?

fredag den 24. august 2007

Jojo, Google Reader virker. Specielt var det let at abonnere på pressemeddelelser og TLB fra Helsbib.dk. Men når jeg forsøger at abonnere på Esben Fjords klumme, får jeg bare beskeden: Denne side virker ikke. Jeg klarer mig indtil videre med nyhedsmailen, men prøver igen en anden dag.

Nå, men der er andre sider, som også er spændende at følge med på, og jeg har fået tegnet abonnement på et par stykker. Nu er jeg spændt på, hvordan det ser ud, næste gang jeg åbner Google Reader. Det er vel bare de nyeste først, eller går indlæggene ind og blander sig med hinanden?

Weekenden nærmer sig... og næste uges mange møder kræver lidt forberedelse.

mandag den 13. august 2007

Nå, ja. Jeg har da også oprettet en konto i Google Reader

RSS

Øjj, hvor tager det lang tid at finde ud af tingene for man må jo hele tiden lige tjekke hvad der gemmer sig under en eller anden overskrift. Jeg har dog fået oprettet en konto hos Overskrift.dk og har vist nok også bestilt RSS fra et par weblogs. Er spændt på om det virker. Nu vil jeg hjem.
Så er ferien forbi for denne gang - og jeg havde selvfølgelig glemt alt om adgangskoder mv. Nu har jeg oprettet en Googlekonto, og mon ikke jeg skulle kunne huske at logge ind næste gang...
Jeg vil skynde mig at gå videre til næste step.